Bisley

Bisley er kendte for deres opbevaringsløsninger, som primært er produceret i stål. Hos Bisley ved man, hvilken forskel gode opbevaringsmøbler kan gøre, og dette er omdrejningspunktet for alle de møbler, Bisley udvikler og producerer.

Netop opbevaringsmøbler er ofte oversete, men det kan sætte stemningen for arbejdsmiljøet i en virksomhed. Derfor skaber Bisley intelligente opbevaringsløsninger, som skaber en rolig, organiseret og produktiv arbejdsplads.

De senere år er der sket meget på markedet for opbevaring, hvilket ikke mindst skyldes digitaliseringens indtog. Det har ændret behovet for opbevaringsmøbler, da man i dag er mere fleksibel i forhold til sin arbejdsplads og ønsker mobile løsninger. Så selvom der måske er et mindre behov for papirarkivering, så har man fået et større behov for personlig opbevaring, da man ikke længere har en fast kontorplads, men har brug for et sted, hvor man kan opbevare sin bærbare, iPad eller taske.

Hos Office Nordic tilbyder vi det fulde sortiment fra Bisley, som producerer metalskabe i høj kvalitet. At Bisley står for kvalitet understreges også ved, at vi har helt op til 10 års garanti på en stor del af produkterne. Herunder finder du alt fra hængemappeskabe, skuffekassetter, stålskabe, reoler, jalousiskabe, garderobeskabe, elevskabe, arkivskabe osv. Har du spørgsmål til Bisleys produkter, sidder vi altid klar til at hjælpe dig i vores kundeservice.

Tabel Liste

Sorter faldende

65 vare(r)

Tabel Liste

Sorter faldende

65 vare(r)

Bisley har sine rødder helt tilbage til 1931, hvor håndværkeren Freddy Brown etablerede sin egen virksomhed, som reparerede luksus biler. I 1941 flytter Freddy Brown til byen Bisley i Surrey. Her bygger man 400 kvadratmeter produktionsfaciliteter for at kunne opfylde forskellige kontrakter til forsvaret under krigstiden. En af opgaverne består blandt andet i at designe og producere de containere, som man sendte ned med faldskærme, hvilket man gjorde meget brug af i Luftvåbnet under krigen. Disse containere resulterede i stor anerkendelse fra Forsvarsministeriet.

Da krigen sluttede i 1945, stod Bisley tilbage med et produktionsapparat, som der ikke længere var behov for. Denne situation er aktuel indtil 1946, hvor en sælger fra en kontorforsyning viser Freddy Brown en metalskraldespand og lover en ordre på 24 stk., hvis Freddy Brown kan imødekomme kundens ønsker til pris og levering. Dette bliver starten på det Bisley, som vi kender i dag. I 1958 bliver den første MultiDrawer designet, og den bliver et øjeblikkeligt hit, da den hjælper medarbejdere med at holde orden på skrivebordet. Der er efterhånden solgt over 2 millioner af disse skuffekassetter, hvoraf mange stadig er i brug den dag i dag.

I 60’erne kommer Freddy Browns søn Tony ind i virksomheden, hvilken han senere køber af sin far, da Freddy Brown vælger at stoppe i 1968 i en alder af 67 år. Tony Brown sidder i dag stadig som bestyrelsesformand i Bisley.

Virksomheden fortsætter med at udvikle sig frem til 1980, hvor det første Filing Cabinet blev udviklet. For at følge med efterspørgslen køber Bisley i 1989 17 hektarer land i Newport, South Wales. Herfra har man sidenhen udviklet og produceret de mange Bisley skabe, som tæller både skuffeskabe, hængemappeskabe, skuffekassetter og metalskabe.

Bisleys ekspertise i metal har efterhånden medført flere priser og international anerkendelse. Blandt andet har Bisley vundet en OBE for Tony Browns bidrag til den Britiske Stålindustri, samt den prestigefyldte Queen’s Award for Export Achievement. En pris, som Bisley faktisk vinder igen i 1997, hvilket cementerer en ganske unik status i kontormøbel industrien. Senest har Bisley vundet prisen, Manufacturing Guild Mark by the Furniture Makers’ Company, som er en flot anerkendelse af Bisleys ekspertise i design, bæredygtighed og produktion. Det betyder, at du kan være sikker på, at når du køber et Bisley skab, så er det lavet med hensyn til miljøet, og at Bisleys produkter lever op til de højeste standarder.

Kendetegnende for Bisley er det, at man siden 1930’erne har formået at følge udviklingen og markedets efterspørgsel. I jagten på nye markeder købte man eksempelvis en møbelproducent, så man dermed kunne integrere træ ind i de kendte metalskabe. Derudover medfulgte der en stor produktion, som har åbnet dørene ind til blandt andet hospitaler, restauranter og kontorer.

I maj 2017 vinder Bisleys skab MultiDrawer prisen Design Guild Mark, som en anerkendelse for den høje standard af møbeldesign i en storproduktion blandt britiske designere.