Fumac

Fumac A/S er en førende producent af kontormøbler, som har forhandlere i hele Nordeuropa. Fumac har kontor, fabrik og showroom i Vinderup, som ligger i det nordlige Vestjylland. Herfra udvikler og markedsfører Fumac kontormøbler, som er kendetegnet ved at forene funktionalitet, kvalitet og design til de rigtige priser.

Fumac har rødder tilbage til 1956, hvor møbelfabrikken Handbjerg Møbelfabrik A/S blev grundlagt. Her var det de stolte håndværksmæssige traditioner og sans for detaljen, som var i fokus. Med møbelsnedkere ved roret dannede man grobund for de principper og traditioner, som der i dag lever videre i produktionen hos Fumac.

Selve produktudviklingen i Fumac har altid været koncentreret omkring det at skabe funktionelle kontormøbler, hvor form, kvalitet og pris går op i en højere enhed. Herunder kan du se det store møbelsortiment fra Fumac.

Tabel Liste

Sorter faldende

1-72 of 102

Side:
  1. 1
  2. 2

Tabel Liste

Sorter faldende

1-72 of 102

Side:
  1. 1
  2. 2

Fumac har siden 1956 udviklet sig til en af de førende leverandører af kontormøbler til det danske marked og har gennem årene udviklet mange flotte møbelserier til kontorer, kantiner, loungeområder og mødelokaler. i 2000 indledte de eksempelvis et samarbejde med de prisvindende, danske arkitekter Busk + Hertzog. Dette samarbejde resulterede blandt andet i flere internationale designpriser, som Red Dot Award og Good Design.

I dag bliver der stadig produceret både skriveborde, hæve sænkeborde, reoler, kantinemøbler og konferencemøbler på fabrikken i Vinderup, hvor man har et fabriksareal på over 18.000 kvadratmeter. Her er man på forkant med den teknologiske udvikling og investerer løbende i den nyeste teknologi, hvilket betyder, at man kan bevare produktionen i Danmark. Dette giver både fleksibel produktionstid og reaktionstid, når man går fra ide- til produktionsfasen af det færdige møbel.

Fumac tilbyder et stort program af både kantinemøbler, konferencemøbler, hæve-sænkeborde, mødestole, reoler og skranker. Alt sammen er udviklet på fabrikken i Vinderup.

Et eksempel herpå har Fumac blandt andet den kendte serie Switch, som er en bordserie, der indeholder hæve-sænkeborde, skriveborde, konferenceborde, kantineborde og caféborde. Serien er designet af den anerkendte arkitektduo Busk & Hertzog, som efterhånden har udviklet rigtig mange møbelserier til den danske møbelbranche. Switch er kendetegnet ved sit smukke design, hvor der i den grad er kræset for detaljerne. Switch konferenceborde fås i lang række varianter, som giver dig mulighed for at skabe det bord, som passer perfekt til din arbejdsplads. Arbejdsbordene fås med eller uden hæve-sænkestel, i forskellige træsorter og i flere farver på stellet.

Mødebordene kommer med de tøndeformede, runde eller rektangulære bordplader, hvor du også kan vælge mellem forskellige overflader som finér, laminat eller linoleum. De runde caféborde kan også bruges som barborde eller som runde kantineborde, hvis du vælger en bordhøjde på 72 cm.

Switch indeholder derudover en serie af loungemøbler, som består af puf i store eller små størrelser og polster. Det er muligt at montere en bordplade til puffen, hvis man ønsker at tilføre puffen et lille bord, hvor man enten kan stille sin laptop eller en kop kaffe. Ønsker du et billigere alternativ til de flotte design borde i Switch serien, kan du også kigge på de funktionelle borde i serierne Jazz og Inline.

Fumac Reoler til alle behov

I Fumacs opbevaringsmøbler finder du arkivering under navnene Arki og Jive. Reolerne er lavet i dybde 35 cm. eller 42 cm., hvilket er de gængse mål inden for kontorreoler. Dybde 35 cm. kan du bruge, hvis du eksempelvis ønsker at lade reolerne stå åbne uden låger, eller hvis du kun har små ringbind. Skal du have ringbind i reolen og ønsker at skabe et roligt indtryk i indretning, kan det være en fordel at sætte låger for. Er dette tilfældet, skal du vælge reolen med en dybde på 42 cm.